milknutritiousbynature.eu

Vindere af konkurrencen

Læs mere
Læs mere

Mælk er med til at give Jeanette Ottesen styrke

Det er ikke kun verdensmestre som Jeanette Ottesen, der har brug for den naturlige styrke fra mælk. Det er os alle.
 

Læs mere
Læs mere

Mælkens naturlige indhold af næringsstoffer

Mælk er en unik pakke af næringsstoffer. To af de helt centrale næringsstoffer, som mælk og mælkeprodukter er rige på, er calcium og protein. Mælken indeholder desuden en lang række mineraler og vitaminer, og samlet danner det en hel ’pakke’ af næringsstoffer, som bl.a. inkluderer fosfor, jod samt B2- og B12-vitaminer.

Læs mere
Læs mere

Sundhed og mejeriprodukter

Kostråd, protein, fedtsyrer og calcium – vi lever i en tid, hvor sundhed og kost konstant er til debat. Hvad er op og ned, og hvordan ser det ud med mælk og de andre mejeriprodukter? Er de stadig en sund del af den daglige kost, eller skal de undgås?

Læs mere
Læs mere
Video

En storstilet international kampagne

Vi har arbejdet sammen med verdensmesteren i svømning Jeanette Ottesen i dette års kampagne, som bygger videre på sidste års kampagneunivers.

Læs mere
Læs mere

Opskrifter med mælk

Mælk og mælkeprodukter er velsmagende og alsidige.

Man kan nyde mælk uden noget tilsat, eller som en del af noget andet – f.eks. en mælkesmoothie eller en lassi (med frisk frugt). Det kan også være en caffè latte (kaffe med mælk i), eller en lækker dessert med mælk.

Læs mere
Læs mere

Tilbage

Mælk er med til at give
Jeanette Ottesen styrke

Det er ikke kun verdensmestre som Jeanette Ottesen, der har brug for den naturlige styrke fra mælk. Det er os alle.

Hele livet igennem har vi brug for den protein, som mælken er rig på. Protein bidrager til at øge og vedligeholde de muskler, vi hele tiden bruger. Samtidig er protein og calcium med til at styrke og passe på vores knogler. Mælk og mælkeprotein er vores naturlige styrke. Om vi så skal konkurrere om guld til VM – eller passe vores job eller skole, og leve et aktivt liv. Mælken kan ikke gøre det alene, men med ¼-½ liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er vi alle godt på vej til en stærkere og sundere krop.

Tilbage

Tilbage

Tillykke til vores vindere!

Vi har fundet vores vindere i vores konkurrence, som har fået direkte besked. De er nu blevet de heldige ejere af et GoPro kamera!

Tillykke til vinderne, og tusind tak til alle, der havde lyst til at deltage i konkurrencen.

Tilbage

A Force of Nature

Du ved sikkert godt, at mælk indeholder calcium, som er nødvendigt for vedligeholdelsen af normale knogler. Men vidste du også, at mælk indeholder både protein, kalium, fosfor, B2 og B12 vitamin. Og at mælk er en fødevare der helt naturligt indeholder mange forskellige næringsstoffer? Så god at kun naturen kan have skabt den.

Mælk – pakket med næringsstoffer

Mælk er rig på næring, og de magre mælketyper giver dig en god portion vigtige næringsstoffer og ganske få kalorier. Især mælk med lavt fedtindhold giver dig en sund portion vigtige næringsstoffer, og ganske få kalorier.

Drik mellem ¼ og ½ liter om dagen af de magre mælkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil.

Mælk: skabt af naturen

Mælk er en naturlig drik. Den er altid drikkeklar, og en vigtig del af en sund, velafbalanceret kost. Hvem kender ikke til mælketørst?

Tjek vores side med opskrifter og find en masse lækre mælkedrikke.

Tilbage

Mælkens
naturlige indhold
af næringsstoffer

Mælk er en unik pakke af næringsstoffer. To af de helt centrale næringsstoffer, som mælk og mælkeprodukter er rige på, er calcium og protein. Vi gennemgår her, hvorfor de to næringsstoffer er vigtige for dig, og hvordan du får den rette mængde calcium og protein. Mælken indeholder desuden en lang række mineraler og vitaminer, og samlet danner det en hel ’pakke’ af næringsstoffer, som bl.a. inkluderer fosfor, jod samt B2- og B12-vitaminer.

Det er ikke kun mælk, der indeholder calcium og protein.
Se her, hvordan du får en varieret kost, der dækker dit daglige behov. Så er du godt på vej til at bygge en sund krop op – og vedligeholde den hver eneste dag.

Protein

Hvad er protein?

Protein er ’kroppens byggesten’, og består af kæder af aminosyrer. Protein i kosten nedbrydes i vores tarmsystem til frie aminosyrer. Frie aminosyrer er med til at danne nyt væv, at reparere vores muskler efter fysisk aktivitet, og de bruges til syntese af enzymer og hormoner. Ordet ’protein’ stammer oprindelig fra græsk, og er afledt af det græske ord proteios, som betyder ’først’ eller ’det vigtigste’.

Hvor findes protein?

Protein findes i en lang række fødevarer. De primære kilder er kød, æg, bælgfrugter (f.eks. brune bønner og linser). Mejeriprodukter er dog, ifølge den seneste kostundersøgelse, den kilde, der bidrager med mest protein i gennemsnitsdanskerens kost. Mælkeprodukter og ost bidrager tilsammen med mere end en fjerdedel af det totale indtag af protein.

Hvor meget protein indeholder de
forskellige fødevarer?

Protein i fødevarer

Fødevare Mængde af protein i
fødevarer (pr. 100 g)
Oksekød 21 g
Svinekød 20 g
Kylling 20 g
Fisk 19 g
Mælk 3 g
Danbo ost 30+ 28 g
Parmesan ost 34 g
Brune bønner 19 g
Kikærter 20 g
Rugbrød 6 g
Grovbrød 8 g

Hvor meget protein skal man have hver dag?

Den nødvendige daglige mængde protein afhænger af alder, vægt og aktivitetsniveau. Generelt vil det være passende for de fleste at få 15 % af den daglige energi i form af protein.

Dette svarer til 1,1 g protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Eksempelvis:
  • Vejer du 60 kg, skal du have ca. 66 g protein.
  • Vejer du 80 kg, skal du spise ca. 88 g protein.

Ældre mennesker (over 65 år) anbefales at få lidt mere protein, og lade 18 % af den den daglige energi i kosten komme fra protein. Det svarer til, at man i stedet får 1,2 g protein pr. kg kropsvægt pr. dag, og dermed f.eks. får hhv. 72 og 96 g protein ved en kropsvægt på hhv. 60 og 80 kg.

Er der forskel på protein fra dyr og planter?

Protein består af lange kæder af 20 forskellige aminosyrer. Sammensætningen af disse er forskellig i det forskellige proteiner. Derfor har proteiner ikke den samme ernæringsmæssige værdi.

Man siger generelt, at animalske proteiner har en lidt højere biologisk værdi end proteiner af vegetabilsk oprindelse. Grunden er, at aminosyrerne i animalske proteiner svarer bedre til din krops behov, og at de er lettere for kroppen at optage.

Animalsk protein findes i mejeriprodukter, æg og diverse kødprodukter. Vegetabilske proteiner findes i grøntsager og kornprodukter, og især i bælgprodukter som brune bønner, soyabønner, kikærter og linser.

Ved at spise forskellige typer af vegetabilske proteiner, eller kombinere med animalske kilder til protein, kan du sagtens få de aminosyrer, din krop har
brug for.

Calcium

Hvad er calcium?

Calcium er et mineral, der findes i mange forskellige former i naturen. Én af disse er calciumcarbonat, også kaldet kalk. Ordet ’kalk’ bruges derfor ofte i stedet for calcium. Calcium er vigtig for vores knogler og tænder, men er også vigtigt for muskelsammentrækning og overførsel af signaler mellem f.eks. nerver og muskler.

Hvor finder jeg fødevarer med calcium?

Mælk indeholder mange forskellige næringsstoffer. Først og fremmest calcium og protein, men også en række andre vitaminer og mineraler. Dermed er mælk en af de fødevarer, der indeholder flest forskellige næringsstoffer.

½ liter mælk indeholder 620 g calcium. For en voksen kvinde er det 65% af det daglige behov. Man kan også få sin daglige calcium fra andre kilder, men nogle af dem er man nødt til at have i ret store mængder for at få opfyldt sit behov.

På skemaet nedenfor ser du, hvor store mængder af de forskellige fødevarer du skal have for at få samme mængde calcium, som du får fra ½ liter mælk.

Calcium i fødevarer


Fødevare

Antal mg
calcium pr. 100 gram
fødevare
Calciumindholdet i
1/2 liter mælk svarer
til at indtage:
Grønkål 210 mg 300 g
Spinat 130 mg 480 g
Broccoli 100 mg 620 g
Grønne bønner 60 mg 1000 g
Rugbrød 56 mg 1200 g
Sardiner fra dåse
(inkl. ben)
420 mg 150 g
Mandler 240 mg 260 g
Mælk 124 mg 1/2 liter
Yoghurt 136 mg 450 g
Ost 650 mg 95 g

Hvor meget calcium har vi brug for?

Vi har brug for calcium til mange forskellige funktioner i kroppen, og faktisk har en voksen person lidt mere end et kg calcium i kroppen. Hovedparten sidder i knoglerne, mens en mindre del er i tænderne. Under 1 % findes opløst i blodet og kroppens andre væsker. Denne mængde calcium har en vital rolle i signaloverførslen mellem cellerne, og i sammentrækning af musklerne.

Den anbefalede mængde calcium varierer med alderen.
  • Den største mængde calcium har børn og unge fra 10 til 20 år brug for. Det anbefales, at de får 900 mg om dagen.
  • Samme mængde, 900 mg, anbefales til gravide og ammende kvinder.
  • Børn fra 2-5 år anbefales at få 600 g om dagen, mens børn fra 6 til 9 år skal have 700 mg.
  • Voksne fra 21 år anbefales 800 mg.

Se hvilke fødevarer der indeholder calcium, og hvor meget der findes i de enkelte madvarer, i skemaet Calcium i fødevarer.

Vitaminer og mineraler

Calcium og protein er i sig selv stærke argumenter for at drikke mælk, men der er mange andre vigtige næringsstoffer i mælken. Mælken indeholder en lang række mineraler og vitaminer, og samlet danner det en hel ’pakke’ af næringsstoffer, som bl.a. indeholder fosfor, jod samt B2- og B12-vitaminer.

Mælk er en af de fødevarer, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt. Det er derfor, man ikke bare kan erstatte mælken med en kalktablet eller en calciumberiget soyadrik. På den måde ville man gå glip af alle de andre gode stoffer, som findes i mælken.

Tilbage

Sundhed
og mejeriprodukter

Kostråd, protein, fedtsyrer og calcium – vi lever i en tid, hvor sundhed og kost konstant er til debat. Hvad er op og ned, og hvordan ser det ud med mælk og de andre mejeriprodukter? Er de stadig en sund del af den daglige kost, eller skal de hellere undgås?

I 2013 fik vi nye kostråd i Danmark. Et af disse er om mejeriprodukter, som lyder: ”Vælg magre mejeriprodukter”. Men hvilke mejeriprodukter er de bedste til at sikre dig calcium og protein? Hvad ved vi danskere om fedt og protein? Og er det virkelig usundt at tage en ostemad?
Se svarene her.

Proteiner
og muskler

Hvad er proteins funktion i kroppen?

Når du bruger dine muskler, f.eks. ved træning og motion, nedbryder du nogle af musklernes fibre. Efter træningen genopbygges de igen. Her er det vigtigt at have en fornuftig tilførsel af protein for at sikre en god proteinsyntese.

Genopbygningen af muskelfibrene sker i de første timer efter træning, og man taler om et ’åbent vindue’ i de første to timer efter træningen, hvor man med fordel kan tilføre proteiner – f.eks. i form af et stykke rugbrød med ost eller kødpålæg, eller et glas mælk.

Hvad ved vi danskere om protein?

Rigtig mange danskere ved, at protein er et vigtigt næringsstof, men mange ved ikke, at mejeriprodukter indeholder protein – og faktisk er en central kilde til protein i danskernes kost.

En ny undersøgelse fra foråret 2014 fra Landbrug & Fødevarer og TNS Gallup viser bl.a., at vi danskere opfatter protein som det vigtigste næringsstof, men alligevel har langt mere fokus på fødevarernes indhold af fedt og kulhydrat. Dette skyldes formentlig det store fokus, der har været – især fra myndighedernes side – på at skære ned på indtaget af netop fedt og sukker.

Danskerne har dog, sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2009, fået en lidt større viden om indholdet af protein i mejeriprodukter. Det er især lanceringen af skyr, der menes at være medvirkende til denne stigning.

Kilde: Undersøgelse lavet i foråret 2014 af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer. Undersøgelsen indeholdt både en kvalitativ og en kvantitativ del, og inkluderede en lang række spørgsmål om kost og kostvaner, med afsluttende fokus på viden om protein.

Calcium
og knogler

Stærke knogler skal opbygges gennem
hele livet

Knoglestyrken spiller en stor rolle for vores trivsel gennem hele livet. Knoglestyrken grundlægges i ungdomsårene, og vedligeholdes i voksenalderen.

En løbende tilførsel af næringsstoffer til knoglerne er meget vigtig, da de fornyes løbende gennem hele livet. Mange tror fejlagtigt, at knoglevæv er dødt væv, men en stor del af knoglen er ’levende’, og indeholder både blodkar og nerver. Knoglerne indeholder desuden forskellige celler, som er ansvarlige for nedbrydning af gammelt knoglevæv (osteoclaster) og opbygning af nyt knoglevæv (osteoblaster).

I 18-årsalderen har de fleste opbygget ca. 90 % af den knoglemasse, de opnår som voksne. I tyverne topper knoglemassen, og holder sig derefter stabil frem til 45-50-årsalderen. Herefter nedbrydes der mere knoglevæv end der opbygges, og knoglerne mister gradvist deres styrke. Det er derfor vigtigt at sikre en fornuftig tilførsel af vigtige næringsstoffer, og at dyrke fysisk aktivitet.

Hvorfor har vi forskellig knoglestyrke?

Indbygningen af calcium i knoglerne kaldes knogle-mineraliseringen, og den er afgørende for knoglestyrken. Hvor stor knogle-mineraliseringen er, afhænger af mange forskellige faktorer. De vigtigste er:

  • Arvelige forhold
  • Indtagelse af calcium
  • D-vitamin-status
  • Fysisk aktivitet

De arvelige forhold handler her både om de helt nære familieforhold, og om race. Hvis andre familiemedlemmer lider af knogleskørhed er risikoen høj for, at man selv har svage knogler. Desuden ved man, at folk fra den kaukasiske race (’hvide’) har forøget risiko for knogleskørhed.

Det er vigtigt at få en tilstrækkelig tilførsel af calcium til opbygningen af knoglerne. Mælk er en god kilde til calcium, og en voksen kvinde vil få ca 65 % af sit daglige calcium ved at drikke ½ liter mælk.

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den, og fås ellers bedst fra fisk og fiskeprodukter.

Vægtbærende fysisk aktivitet styrker også knoglerne. Det vil sige aktivitet, hvor man ’bærer’ sin egen vægt, f.eks. løb og gymnastik. Det behøver ikke være sport - f.eks. tæller gåture og havearbejde også med som fysisk aktivitet.

Får jeg næring
fra mælken i
min kaffe?

Mange er i tvivl om den mælk, de hælder i kaffen eller teen, kan ’tælles med’ i den daglige opgørelse af, hvor meget mælk de får. Er der f.eks. stoffer i kaffe og te, der kan hæmme optagelsen af calcium – og har temperaturen i kaffen eller teen en betydning?

Du kan roligt medregne mælken i din kaffe eller te til dit samlede calcium-indtag. Opvarmningen af mælken har ingen betydning for mælkens mineraler, og der sker kun en meget lille reduktion af B-vitaminerne.

Nogle af stofferne i kaffe og te kan dog tilsyneladende mindske den mængde calcium, kroppen kan optage, med 4-6 mg pr. kop kaffe. Dette udgør dog under 5 % af mælkens samlede indhold af calcium, og er dermed noget, man stort set kan se bort fra.

Det eneste, du skal være opmærksom på, er at lade være med at komme for meget sukker i drikkene. De tilfører nogle ekstra kalorier, som kun de færreste har brug for.

Ostemaden er frifundet!

En ostemad har altid været en god ting, men i mange år har der været løftede pegefingre fra myndighederne på grund af ostens fedtindhold. Nu viser det sig dog, at fedtet i osten ikke er så slemt som man tidligere har troet, og at du med god samvittighed kan nyde din ostemad.

I mange år har mættet fedt fået hovedansvaret for de mange tilfælde af hjerte/kar-sygdomme. Det skyldes, at det er påvist, at mættet fedt øger kolesterolindholdet i blodet – en vigtig risikofaktor for netop hjerte/kar-sygdomme. Da mælkefedt indeholder en del mættet fedt, har myndighederne advaret mod høje indtag af de fedtholdige mejeriprodukter, som f.eks. smør og visse typer ost.

Nye forskningsresultater sætter imidlertid spørgsmålstegn ved den sammenhæng, og her ser især osten ud til at blive frikendt. I et studie på Københavns Universitet har en gruppe forskere undersøgt effekten af bl.a. en kost rig på ost og en kost rig på smør hos 49 mænd og kvinder.

Resultatet af undersøgelsen viste, at osten ikke øgede indholdet af kolesterol i blodet sammenlignet med den vanlige kost, selv om der var meget mere fedt i den oste-baserede kost.

Så du kan roligt nyde din ostemad! Husk blot på, at fedt indeholder mange flere kalorier pr. gram end makronæringsstofferne protein og kulhydrat. Så hvis du har brug for at tabe dig, og gerne vil indtage færre kalorier, er det stadig klogt at kigge på mængden af fedt.

Men du skal også huske på, at ost i vores måltidskultur indtages i selskab med andre gode og vigtige fødevarer, f.eks. rugbrød, knækbrød og grøntsager, som giver vigtige fibre, vitaminer og mineraler.

Kilde: Hjerpsted et al. (2011): Cheese intake in larger amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat contents.

Fedt at vide om fedt

Fedt i fødevarer består hovedsageligt af triglycerider, som er store molekyler med hver tre fedtsyrer. Fedtsyrer har en grundstruktur i form af lange kæder af kulstof-atomer. Kulstof-atomerne er holdt sammen med bindinger; disse kan være enten enkelt- eller dobbeltbindinger.

De fedtsyrer, som kun har enkeltbindinger, kaldes for mættede fedtsyrer. Fedtsyrer med en enkelt dobbeltbinding kaldes mono-umættede fedtsyrer, mens fedtsyrer med to eller flere dobbeltbindinger kaldes poly-umættede fedtsyrer. (’Poly’ kommer fra græsk, og betyder ’mange’).

Smør indeholder ca. 65% mættede fedtsyrer, og det betyder, at smør er fast ved stuetemperatur, mens f.eks. oliven- og rapsolie overvejende indeholder umættede fedtsyrer, og derfor er flydende ved stuetemperatur.

Hvor farligt er fedtet?

Der snakkes rigtig meget om fedt. Både om det fornuftige i at kontrollere mængden af fedt i kosten, og om de forskellige typer fedt, der findes i vores fødevarer.

Det har længe været god latin, at man skulle passe meget på med det mættede fedt, fordi en række undersøgelser i specielt 60’erne og 70’erne viste en voldsom stigning i forekomsten af hjerte/kar-sygdomme, samtidig at vores forbrug af fedtstoffer steg.

Nyere undersøgelser tyder på, at det måske slet ikke var det mættede fedt, der var årsag til hjerteproblemerne, men snarere de transfedtsyrer, der blev dannet, når man hærdede vegetabilsk olie i fremstillingen af margarine, og når man frituresteger i den samme vegetabilske olie igen og igen.

Dygtige danske forskere har heldigvis været langt med fremme i forskningen på dette område, og de har haft en afgørende indflydelse på, at vi i dag i Danmark har en meget restriktiv og fornuftig lovgivning på dette område. Det betyder, at fødevarer i Danmark kun må indeholde meget små mængder af de industrielt fremstillede transfedtsyrer.

Husk dog på, at fedt bidrager med mange kalorier i vores kost – flere kalorier pr. gram end makronæringsstofferne protein og kulhydrat. Har man brug for at tabe sig, og vil man gerne reducere indtaget af kalorier, er det stadig klogt at kigge på sit indtag af fedt.

Laktose-intolerance og mælke-allergi

Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance er kroppens reaktion mod stoffet laktose, der er mælkens kulhydrat. Når de afvænnes fra modermælk, holder nogle børn op med at producere det enzym, der er ansvarlig for, at laktosen bliver nedbrudt i tarmsystemet. Andre producerer kun en meget lille mængde af enzymet.

Laktoseintolerante personer får derfor en række problemer, hvis de spiser eller drikker madvarer, der indeholder laktose. Det er ikke livsfarligt, men kan være meget ubehageligt for den enkelte. Symptomerne kan være ondt i maven, diarré, og følelsen af at være ’oppustet’.

Husk at gå til lægen for at få stillet diagnosen, så du ikke udelader mejeriprodukter fra din kost uden grund. Det kan nemlig være svært at få nok af især calcium i en mælkefri kost.

De fleste mennesker med laktoseintolerance kan godt tåle mindre portioner laktose, især hvis de indtages sammen med andre fødevarer. Men de skal afholde sig fra at drikke et stort glas mælk på tom mave. Syrnede mælkeprodukter indeholder mindre laktose end mælk, og gul ost indeholder kun meget lidt laktose, så det kan være OK for mange at nyde disse fødevarer.

I dag kan man heldigvis også købe laktosefri mælk og en række andre mejeriprodukter, så laktoseintolerante også har mulighed for at drikke et glas mælk, og nyde godt af mælkens næringsstoffer.

Hvad er mælkeallergi?

Mælkeallergi er kroppens reaktion mod mælkens protein, og det kan i svære tilfælde være livsfarligt. Det er typisk børn under et år, som udvikler mælkeallergi. Heldigvis er lidelsen ikke så almindelig, og rammer kun 2 % af alle spædbørn. Langt de fleste vokser fra deres mælkeallergi, og 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er tre år gamle.

Børn med mælkeallergi skal holde sig helt fra mælk og mejeriprodukter, da selv små mængder protein kan udløse en reaktion. Det samme gælder mælk fra får og geder.

Modermælk er normalt intet problem, og alternativt kan en speciel modermælks-erstatning købes på apoteket.

Symptomerne på mælkeallergi kan være opkastning, diarré, høfeberlignende symptomer fra øjne og næse, samt eksem. Oftest viser symptomerne sig hurtigt, efter at man har fået mælk. Gå altid til lægen for at få stillet diagnosen.

Tilbage

Opskrifter med mælk

Mælk og mælkeprodukter er velsmagende og alsidige.

Man kan nyde mælk uden noget tilsat, eller som en del af noget andet – f.eks. en mælkesmoothie eller en lassi (med frisk frugt). Det kan også være en caffè latte (kaffe med mælk i), eller en lækker dessert med mælk.

Avocado-æbledrik med spearmint


Cremet, mild og frisk, med en rensende mynte-eftersmag

Giver ca. 7 dl
  • 100 g modne avocadoer (renset vægt)
  • 100 g æbler med skræl (renset vægt)
  • 30 friske spearmint- eller pebermynteblade
  • 1 kardemommekapsel, friskkværnet
  • ca. 3 dl ufiltreret æblemost
  • 1-2 tsk flydende honning
  • 2 dl skyr

Kom alle ingredienserne op i en blender. Tryk på startknappen. Blend, indtil drikken har en ensartet konsistens. Spæd evt. op med ekstra æblemost, hvis drikken er for tyk. Nydes med det samme.

Mango-chili og ingefærdrik


Fed, skøn og krads i smagen

Giver ca. 6 dl
  • 1 tsk frisk ingefærrod, skrællet og fintrevet
  • strejf af chiliflager
  • 200 g mangokød (renset vægt)
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 tsk flydende honning
  • 4 dl kærnemælk

Kom alle ingredienserne op i en blender. Tryk på startknappen. Blend, indtil drikken har en ensartet tekstur. Nydes med det samme.

Banan-dadel-kaneldrik


Barnlig, sød og mild i smagen

Giver ca. 6 dl
  • 125 g modne bananer (renset vægt)
  • 50 g friske dadler, uden sten
  • 1/2 spsk friskpresset limesaft eller citronsaft
  • 1/8 tsk friskkværnet Sri Lanka kanel
  • 4 dl ymer

Kom alle ingredienserne op i en blender. Tryk på startknappen. Blend, indtil drikken har en ensartet tekstur. Spæd evt. op med ekstra ymer, hvis drikken er for tyk. Nydes med det samme.

Jordbær-basilikumdrik


Forfriskende og mild

Giver ca. 4½ dl
  • 50 g modne bananer (renset vægt)
  • 110 g friske eller frosne jordbær
  • 10 friske basilikumblade
  • ca. 1/8 tsk friskrevet muskatnød
  • 1 tsk flydende honning
  • 2 1/2 dl tykmælk

Kom alle ingredienserne op i en blender. Tryk på startknappen. Blend, indtil drikken har en ensartet tekstur. Spæd evt. op med ekstra tykmælk, hvis drikken er for tyk. Nydes med det samme.

Melon-appelsindrik med rosiner


Appelsin-aroma, der vil noget. Giver ca. 6 dl
  • 25 g sultaner eller lyse rosiner
  • 1 spsk friskpresset appelsinjuice
  • 300 g modne meloner (renset vægt), fx cantaloupe, charentais, galia eller honningmelon
  • 1/2 tsk fintrevet appelsinskal
  • 3 dl yoghurt naturel 1,5 %

Start med at lægge rosiner i blød i appelsinjuicen. Lad dem trække i 5 minutter. Kom rosiner, appelsinsaft og resten af ingredienserne op i en blender. Tryk på startknappen. Blend, indtil drikken har en ensartet tekstur. Nydes med det samme.

Caffè latte


Til 1 person
  • 1 espresso
  • 1 1/2 dl mælk

Lav espressoen, samtidig med at du varmer mælken. Hæld espressoen i et stort forvarmet glas (ca. 2-3 dl). Kom mælken i, og sørg for at løfte espressoens creme-lag op til overfladen af den færdige caffé latte. Derved får du en emulsion mellem mælken og kaffen, og du får en kaffe-mælkedrik med samme smag hele vejen igennem drikken – i stedet for en drik, der har tørt mælkeskum på toppen og sjasket kaffe med mælk på bunden.

Tilbage

En storstilet international kampagne

Denne nye kampagne bygger videre på sidste års kampagne, som introducerede en verden af krigere, der understreger mælkens skjulte styrker. Mælk indeholder en hel pakke af forskellige næringsstoffer, med både protein, vitaminer og mineraler. Især protein og calcium er med til at vedligeholde de muskler vi hele tiden bruger.

I dette års kampagne, har vi arbejdet sammen med topsvømmeren, Jeanette Ottesen. Det er ikke kun verdensmestre som Jeanette Ottesen, der har brug for den naturlige styrke fra mælk. Det er os alle. Mælk og mælkeprotein er vores naturlige styrke. Om vi så skal konkurrere om guld til VM – eller passe vores job eller skole, og leve et aktivt liv.

Det eventyrlige og mytiske univers fra 1 års kampagnen blev forenet med billeder af en ung Jeanette Ottesen, der drikker et glas mælk og til den succesfulde svømmer som vi kender hende i dag.



Kampagneidéen:

Mælk indeholder en unik pakke af næringsstoffer, og hvis vi drikker mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er vi alle godt på vej til en stærkere og sundere krop.

Kampagnes pay off er derfor: Mælk. Naturlig styrke.


Sådan skabte vi tv-reklamen


En storstilet tv-reklame

Her kan du se det færdige resultat:


Annonce: Fra oplæg til færdiggørelse

Reklamebureauets oplæg: Mælk har været med til at give Jeanette Ottesen styrke. Og hendes styrke kommer selvfølgelig til udtryk, når hun svømmer.

Vores idé var at give Jeanette et glas mælk i hånden midt i et svømmetag. For på den måde at visualisere budskabet. Det utraditionelle billede skaber desuden blikfang og gør kommunikationen sjovere.